Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan 2023

Den danske Børnehave, Løgumkloster

Indledning.

Hver andet år evaluerer vi vores pædagogiske læreplan, og løbende forholder os til vores pædagogiske læringsmiljø, og hvordan vi udvikler vores pædagogiske arbejde, så det understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. 

Nedenstående er vores seneste evaluering, og er dels foregået i grupperne og dels i fællesskab, med fokus på konkrete aktiviteter, rutiner og evalueringskultur.

Arbejdet med den pædagogiske læreplan.

Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi særligt haft fokus på over de sidste to år?

Når der skal arbejdes med læreplanen og evalueres, skal vi af og til holde tungen lige i munden. For at få, og holde et overblik, har vi samlet resultaterne for samtlige faste evalueringer, i et skema hvor grupperne sætter ind, hvad deres fokuspunkter har været. I 21-23 har disse punkter været bl.a. været følgende:

• Kompetencehjulet: Alsidig personlig udvikling, ”Mestring”.

• Individuelle handleplaner: Viso og børnenes ”styrker”.

• Børnemiljøvurdering: Støj, venskaber og drillerier.

• Selvevaluering: Børneperspektivet og positionering.

• Tilsyn ”næste bedste skridt”: Skriftlighed og evaluering. (Hverdagsevaluering og referatark/SMTTE.)

• Andet: Dokumentation.

Det er rigtig mange punkter at have fokus på, på en gang, og vi fandt hurtigt ud af, at det blev for omfattende at evaluere på det hele samtidig. Derfor har vi valgt følgende vigtige punkter, at evaluere mere på: Skriftlighed og evaluering, ”mestring”, børneperspektivet og hverdagsrutine.

Hvordan har vi organiseret vores evalueringskultur?

Vi har som nævnt, samlet alle vores fokuspunkter i et fælles overblik. Grupperne har selv udvalgt hvad der var vigtigst at have fokus på, ud fra disse. 

I forlængelse af den foregående ”læreplansperiode” arbejder vi fortsat med hverdagsvalueringer/praksisfortællinger og referatark til stuemøderne. Det er stadig vores ønske at udvikle en let brugbar, og dynamisk løsning, som giver mening for de, som skal arbejde med den i praksis.

Da vi har erfaret at ”gamle vaner” let kan spænde ben for nye, har vi sammen reflekteret over, hvordan vi kan bruge den tid vi har, bedre og derved forhindre at vi gør som ”vi plejer” når der er travlt. Vi har igangsat forskellige prøvehandlinger vedr. ændringer af vores mødestruktur og forberedelsestid. F.eks. har vi konverteret noget af personalemødetiden til tavlemøder, og organiseret indholdet på stuemøderne så der er afsat tid mere til evaluering på møderne. De resterende personalemøder har også fået ny og strammere struktur, så tidsrøvere som f.eks. praktisk planlægning er skiftet ud med evaluering og pædagogiske drøftelser. Årshjul skal hjælpe os med at nå det planlagte.

Vi har gennem de seneste år haft babyboom og anden udskiftning i personalet, og derfor også flere vikarer, ansat i kortere og længere perioder. Det betyder at tingene tager lidt længere tid, når der skal startes op med nye kolleger jævnligt, men også gode nye perspektiver på praksis og spørgsmål, som skulle besvares. I gruppen med størst udskiftning, har vi genbesøgt flere forskellige afsnit i læreplanen, for at samle op på det tabte og udvikle nye gode rutiner. 

Derudover har vi i forbindelse med personalemøder og på gruppernes stuemøder, haft faglige drøftelser og justeringer af praksis løbende, i takt med at evalueringerne foretages. 

I forbindelse med udviklingsforløb for ledere, om evalueringskulturen, er der hen ad vejen sået forskellige frø. Nogle er afprøvet med det samme gennem prøvehandlinger, mens andre indarbejdes i de kommende års arbejde med evalueringskulturen.

Evaluering og dokumentation af elementer i det pædagogiske læringsmiljø.

Hvad var formålet med den evaluering, vi gennemførte? 

”Vi gør det jo hele tiden, men får det bare ikke skrevet ned”.

Fælles for alle grupperne (herefter nr. 1.) er at arbejdet med den skriftlige evaluering, jf. arbejdspunkt fra seneste anmeldte tilsyn, har været lidt udfordrende. Vi har derfor arbejdet på at udvikle en model, som kan gøre det enkelt i stedet for svært. Det har vi brugt vores hverdagsevalueringsskema til.

Derudover har vores tre grupper valgt hver sit fokuspunkt til evaluering. Alle tre grupper har i perioden valgt at genbesøge de punkter de havde valgt i sidste periode, hvor en del af det planlagte arbejde, blev sat i stå eller minimeret ifm. Covid-19 restriktionerne, og indkøring af flere nye medarbejdere.

I den ældste gruppe (herefter nr. 2.) var der stadig ønske om udvikling af læringsmiljøerne, så der kan arbejdes med børnenes ”mestring”. (Alsidig personlig udvikling), som kompetencehjulet viste var et sted at lægge fokus. F.eks. samling fungerede ikke, børnene er urolige og ukoncentrerede.

Hos mellemste gruppe (herefter nr. 3.) er det børneperspektivet, som er valgt ud, da personalets selvevalueringen pegede på fokus der.

Hos småbørnene (herefter nr. 4.) er det hverdagsrutiner, som er valgt igen, da det er en væsentlig del af pædagogikken i gruppen. Det er nu igen muligt at inddrage børnene i flere af de daglige gøremål. Der blev f.eks. set på spisesituationen, hvor der var uro når alle spiser sammen, og hvordan tager vi hensyn til et særligt behov, samtidig med at det giver andre udviklingsmuligheder?!

Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

1. Analysen viser at vi er på vej. Hverdagsevalueringerne er gode træningsbaner for skriftlighed og evalueringer ift. enkeltstående udfordringer og det vi ellers måtte være nysgerrige på. Der bliver skrevet meget mere ned nu, som danner grundlag for den videre planlægning og arbejdet. Dvs. mere systemtik end tidligere, men den fortæller os også, at der er behov for fortsat arbejde med systematikken. Alle brikkerne skal samles til et større billede, men på en måde som stadig gør det enkelt, let tilgængeligt og meningsfuldt, og så det ikke fjerner så meget tid fra nærværet med børnene. 

2. Analysen af hverdagsevalueringerne og observationer viste at samlingen fungerede bedre, da vi indførte ”den røde stol”. Et enkelt barn havde samlingen, sammen med en voksen, som kunne hjælpe og guide. Børnene blev stolte af egen præstation og lærte at tage mere hensyn til hinanden. Vi lærte at barnets medansvar for samlingen, skabte et godt børnefællesskab. Ro, koncentration og mere fokus på hinanden blev bedre, ligesom valget af tidpunkt for samlingen også havde betydning.

3. Spørgsmålet i børnemiljøtermometeret om børnenes medbestemmelse fortæller os, at mange af børnene (tjek %), ikke synes at de er med til at bestemme i børnehaven. Observationerne viser der udover, at mange børn ikke giver udtryk for, hvad de gerne vil, med mindre at vi spørger dem. Vi har altså brug for at give børnene bedre deltagelse-muligheder. Ved at arbejde med børnene selvforståelse og medbestemmelse, og med større bevidsthed om, at give børnene bedre muligheder for at udtrykke sig, på en måde som passer til deres alder og udvikling, kan vi give børnene en større stemme.

De voksnes positionering er også vigtig, samtidig med at en god struktur på hverdagene gavner. Når børnene ved, hvor de voksne befinder sig og hvad man kan lave der, eller når de voksne er let tilgængelige og nærværende, er børnene mere trygge og kan bedre koncentrere sig om at lege eller være i en aktivitet. 

4. Ud fra vores arbejde med hverdagsevalueringerne og observationer kan vi se, at når der er ro og tid i vores læringsmiljøer, så styrker det børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det giver f.eks. mere ro, når de voksne har godt styr på positioneringen. Ligesom det giver bedre mulighed for at tilgodese den enkeltes behov, f.eks. for søvn eller andre særlige behov, hvis der spises i mindre grupper og med faste pladser.

Når børnene bliver inddraget i daglige gøremål, som f.eks. at gøre rullebord klar, øges deres lyst til at hjælpe til, og også til at gøre ting selv. Det gør dem mere selvhjulpne på flere områder, og styrker deres selvværd og selvtillid, og giver mere medbestemmelse i dagligdagen.

Hvilke ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til?

Evalueringen har givet anledning til mange overvejelser over hvordan vi kan justere. Både i den daglige praksis, og i særdeleshed hvordan vi kan arbejde videre med det skriftlige, dokumentationen og evalueringen, i den kommende læreplansperiode. Vi har løbende justeret i takt med, at vi har lært nyt og gjort os erfaringer. 

Stuerne har løbende foretaget justeringer ifm. hverdagsevalueringerne og refleksioner, når der opstod behov eller kom nye opgaver. Alt i alt giver det os fortsat anledning til fortsat at afprøve justerede evalueringsmetoder. 

Evalueringerne af de udvalgte temaer, smitter naturligt af på den måde der arbejdes i huset helt generelt, hvor det skriftlige og det at evaluere er kommet mere ind på rygraden. Vi har fået øje på et større behov for, fremadrettet at have et fælles tema for huset, hvor grupperne kan putte det ind, som er relevant i deres hverdag. 

Inddragelse af forældrebestyrelsen.

Bestyrelsens fokuspunkter 2021-2023.

Forældrebestyrelsen har løbende drøftet emner, som relaterer sig til læreplanerne, og har haft det skriftlige til gennemsyn og kommentering. F.eks. forberedelse til tilsyn eller hvis der skal udarbejdes eller justeres principper.

Tilsynet giver stor indsigt til de deltagende forældre, da tankerne bag den praksis de oplever i dagligdagen, bliver mere eksplicit, 

Principperne for det pædagogiske arbejde er drøftet løbende, ved behov. F.eks. justering af kostpolitik, fødselsdagsfejring, ferie og ”sampasning” mv. Nogle principper har tidligere bestyrelser lavet, så de bare skal justeres, og andre er nye. 

Overgange til og fra børnehaven. Bl.a. hvilke behov og forventninger har I? Hvad kan vi evt. forvente af jer? Resultaterne er sendt videre til hhv. arbejdsgruppe om overgang til skole, og til grupperne i huset, som arbejder videre med de input, som kom fra bestyrelsen. 

Inddragelse i hele børnegruppens trivsel ved f.eks. at arrangere en årlig arbejds/hyggedag, hvor alle forældre og børn inviteres til at deltage. Børnehaven gøres sommerklar, der er fællesspisning og hygge til glæde og gavn for alle børn. Både de som har deltaget på dagen, og de som får glæde af det efterfølgende. 

Bestyrelsen er ligeledes orienteret løbende om, hvad personalet har valgt at have fokus på, efter udarbejdelsen af kompetencehjul, børnemiljøvurdering og andre evalueringer, og fik derved mulighed for at være nysgerrige eller at kommentere.

Det var planlagt at læreplanene skulle være fast emne på bestyrelsesmøderne, men dette er ikke blevet gennemført konsekvent, men efter behov. Vi har arbejdet med metoden ”ideku”, når der har været spørgsmål som vi gerne ville sætte lidt mere fokus på. 

Fremadrettet vil vi arbejde med følgende justeringer i bestyrelsesarbejdet.

Der arbejdes fortsat med at udvikle forældreinddragelsen i den kommende læreplansperiode. 

Læreplaner som et fast punkt på dagsordenen, evt. med en form for fremlæggelse fra stuerne, eller som nye ”ideku´er” om aktuelle emner, giver mere systematik omkring drøftelserne. Samtidig får bestyrelsen større indsigt i det, der arbejdes med, og kan give feedback. 

Ud over læreplanstemaer kan det f.eks. være: Hvordan kan det blive inddragelse frem for info? Hvordan kan vi få endnu flere forældre til at deltage i arrangementer? Hvordan informeres der bedst om det pædagogiske arbejde i institutionen, f.eks. Aula, hjemmeside eller andet? 

Formen fastlægges efter prøvehandlinger.

For yderligere at støtte arbejdet med systematikken, skal der udarbejdes et årshjul over arbejdet i bestyrelsen. 

Det fremadrettede arbejde.

Hvilke områder af vores pædagogiske læringsmiljø vil vi fremadrettet sætte mere fokus på? 

Børnehavegruppen: Vores kommende fokus ligger på, at udarbejde et årshjul, hvor aktuelle fokuspunkter kan sættes ind i en fast struktur, tilpasset de behov børnegruppen aktuelt måtte have. Ligeledes vil vi fortsætte arbejdet med, at de to børnehavegrupper er blandet det meste af tiden, og når det er mest hensigtsmæssigt, aldersopdelt. Stadig i mindre grupper og med udgangspunkt i det der optager børnene.

Småbørnsgruppen: Vil fortsat have fokus på hverdagsrutiner og læringsmiljøer i løbet af hele dagen. Eks: Garderobe, sove, pusle osv. Så meget i mindre grupper som muligt.

Ledelsesmæssigt: Vil der fortsat være fokus på udvikling af systematik og kvalitet i evalueringskulturen, dokumentationen og på formidling til bestyrelsen. Derudover hvordan de fokusområder som kompetencehjul, børnemiljøvurdering og andre evalueringer løbende fortæller os, er de vigtigste, bedst kan indarbejdes i et fælles tema.

Hvordan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur?

Vores prøvehandlinger og implementering af den nye mødestruktur, er stadig forholdsvis ny, så vi fortsætter med disse og evaluerer op til sommerferien 2024. Både personalemøder og stuemøder er organiseret med pædagogiske drøftelser og evaluering som omdrejningspunkt. Hos småbørnsgruppen er der fast dagsordenspunkt, som indeholder evaluering og dokumentation osv. I børnehavegruppen er hvert 2. stuemøde et evalueringsmøde. Tavlemøder er primært til korte pædagogiske drøftelser, når der er behov for hurtige justeringer og praktisk planlægning.

Nuværende evalueringer har fortalt os, at vi har behov for at få mere ”kød” på vores hverdagsevalueringer. Disse har fungeret godt ift. øvelse i det skriftlige og med systematikken, men nu er der behov for en udvidelse, så de giver større værdi ift. selve evalueringerne, dels for den enkelte gruppe, og dels fælles for hele huset. 

Hvordan har, eller vil vi, på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan?

Vi har lavet småjusteringer i læreplanen, på de punkter som ikke længere er beskrivende for den praksis vi har i dag. F.eks. er der justeret lidt i overgang til skole, efter de nye retningslinjer for gode overgange.

Derudover har vi lavet justeringer i vores afsnit om læring, hvor vi har beskrevet hvordan børnenes trivsel øges, når de voksnes positionering og rollefordeling er bedre på plads.

I vores vurdering af det pædagogiske læringsmiljø generelt, konkluderede vi også, at der var behov for ændringer ift. gruppeopdelingerne i børnehaveafdelingen. Grupperne er stadig aldersopdelte, men for at give alle børn bedre muligheder for at trives og udvikles, arbejdes der meget på tværs af aldersgrupperne, så der er flere børn at spejle sig i. For at kunne skærme de mindste og nye børn, bevarer vi dog aldersopdelingen når det er mest hensigtsmæssigt. 

Disse justeringer er stadig en del af vores praksis, da det har vist sig at have en positiv indvirkning på børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Løgumkloster september 2023